lørdag den 17. december 2011
Juleslush ice, glögg og pebernødder fra stråhytte
... og julehyggen topper på årets sidste skoledag på Fjordsgade. Hele forhallen var pyntet med lyskæde rensdyr, 1:1 julemænd og andre blinkende julevæsner. Douglas serverer glögg, juleslush ice og pebernødder i en tæt tør is tåge. Han er er vist også manden bag de afhuggede hoveder, hekse og trolde til halloween. En dejlig overskudshandling midt i en juletravl krisetid.
mandag den 5. december 2011
Respekt for de skøre (jule) kugler

På en stille villavej i Roskilde ligger et fantastisk julepyntet hus. Folk valfarter til huset, stopper op, skaber trafikkaos når de (lige som vi) lægger vejen forbi. Måske mere sjældent end kønt, men dog med sin egen miljøpolitisk ukorrekte kitsch'ede æstetik. Jeg elsker energien, passionen og dedikationen der driver skøre (jule) kugler til at glæde omverdenen med lys, fest og vanvid.
Abonner på:
Opslag (Atom)